Madsamling

Jonsholm centrum for madsamling

Jonsholm bliver centrum for det nye madkoncept ‘madsamling’ som starter op i Vordingborg d. 20 Januar. Ideen er en internet-portal hvor producenter af lokale produkter tilbyder deres varer. Kunderne handler på portalen, og en gang om ugen mødes man og udveksler varer, tanker og ideer. Her i Vordingborg styres det af Birgitte Baunegård og Jesper Brinkløv. De er såkaldte værter og står for logistikken og alle de praktiske udfordringer. Jonsholm er udleveringsstedet, og altså stedet hvor man mødes for at hente sine varer. Vi er glade for at være en del af dette spændende koncept, og håber det får en god fremtid. Klik ind på madsamling.dk og meld dig til.

Velkommen.

 

Jordbærsæsonen slut

Så er jordbærsæsonen 2016 slut. Tak til alle vores kunder og gæster. Vi håber at se jer igen til næste år. Vi vil tilbyde blåbær både plukkede og selvpluk fra midt i august, Følg med her eller på vores facebook side.

Hilsen Jonsholm Jordbær

Jordbær og selvpluk

Vi sælger nyplukkede jordbær hver dag fra vores butik på Bakkebøllevej, samt fra vores bod ved Kvickly i Vordingborg.

Vi åbner for selvpluk fredag d 10 juni.

Åbningstider 9-18.

Oskar med bær

Tak for i år

Jordbær sæsonen er slut. Vi holder lukket frem til 5 August.

Tak til alle kunder, vores plukkere og hjælpere i butikken. Vi håber at se alle igen til næste år.

Venlig hilsen
Jonsholm Jordbær
Susanne og Thomas

Koldt forår

Foråret er koldt og der sker ikke så meget i jordbærmarken. Vi har set de første 4-5 røde jordbær, men der går nok 8-10 dage før der er nok til at vi kan begynde at plukke. Og selvpluk bliver nok tilsvarende forsinket. Men der er da kommet røde jordbær hvert år, så mon ikke de kommer igen i år. :-).

Kartoflerne er klar og dem tilbyder vi nyopgravede hver dag.

jordbaerrakker

 

 

Tak for i år

Så er jordbærsæsonen slut for i år. Vi takker alle kunder og glæder os allerede til næste år. Vi er begyndt at have blåbær og regner med snart at kunne tilbyde selvpluk. Følg med her på siden eller vores facebook side.Vi vil fortsat tilbyde kartofler og æg fra vores gårdbutik i Bakkebølle.

 

2013-06-19 16.39.30